text

Hesede Hovedgård

Tilføj til
Mine steder

Hav hele hovedhuset for jer selv

Nyd stemningen, vin, kunst og personligt værtskab på Hesede Hovedgård.

Tag på Hesede Hovedgård, hvis I skal have det godt og nyde livet. Hvis I gerne vil være jer selv og have højt til loftet, højt til himlen – og adgang til en udsøgt vinkælder.

I holder jeres møde i Galleriet, hvor der er 4 meter til loftet, inspirerende kunst på væggene og udgang til verandaen, terrassen og den store have.
På Hesede Hovedgård er der kun ét hold gæster ad gangen. Derfor kan man som gæst trygt være sig selv, slappe af og drøfte ting i fuld fortrolighed. Diskretion er en selvfølge.

Værterne går meget op i god mad og drikke og sørger godt for jer undervejs. Tommelfingerreglen er, at de kun serverer noget, de selv sætter pris på.
Ofte kommer gæster og værtsparret i hyggelig snak, og mange vender tilbage igen og igen – fordi man som gæst bliver set og føler sig hjemme.

Personlige værtskab og passioner

For værtsparret på Hesede Hovedgård – Kit & Claus – er det vigtigt, at det er dem selv, I møder. Fra den indledende dialog til afholdelse af jeres arrangement skal det være nemt og enkelt for jer. Værtsparret tager hånd om alting, så du som arrangør – og dine deltagere – kan føle jer trygge og i gode hænder dagen igennem.

Værterne har en stærk passion for kunst, mad og vin, og det afspejles tydeligt på Hesede Hovedgård – lige fra indretningen til måden de driver stedet på.
Kit er tidligere diplomat og eksportrådgiver, men er i dag kunstner – ud over at drive Hesede Hovedgård. Derfor er der kunst i hele huset, og det er hende selv, der står for kunstneriske workshops.

Claus arbejder som IT-arkitekt for store danske virksomheder, men som søn af en vinhandler er mad og vin hans primære passion. Derfor er det selvfølge, at huset tilbyder vinsmagninger og altid kan matche den valgte mad med en spændende vin. Der er altid er udvalg på mindst 30 vine, alle fra passionerede og økologiske producenter.

Parret tror på, at det personlige værtskab – sammen med smukke omgivelser og god forplejning – giver de bedst mulige betingelser for at få et vellykket arrangement og holde møder med nydelse. Som gæster på Hesede Hovedgård skal I derfor blot koncentrere jer om at skabe de resultater, I er kommet for at skabe – og nyde det – og så klarer de resten.

Ekstra krydderi på jeres møde

Hesede Hovedgård har et godt udvalg af dygtige samarbejdspartnere og spændende aktiviteter, som I kan vælge at tilføje til jeres program. Mulighederne tæller alt fra vinsmagning og kunstneriske workshops til yoga og nærvær med alpacaer. Overskriften er det personlige og de unikke oplevelser.
Den smukke gamle hovedgård ligger en lille time syd for København, kun 4 km fra Camp Adventure, så en tur i Skovtårnet er nemt at passe ind i programmet. Der er heller ikke langt til Gisselfeld Kloster, og Hesede Skov starter i baghaven med masser af muligheder for at se dyr eller bare gå en tur og trække vejret.