text

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov

Hold jeres møde i en af Danmarks sidste ægte skovpavilloner og nyd den 360 graders udsigt til skov, strand og naturens befriende stilhed - Nyd den gamle dansepavillons charme!

Tilføj til
Mine steder

Danmarkshistorie ved Stevns Klint!


Det emmer af historie og nostalgi

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov har historien med sig. Her har været et etablissement siden 1875 og fra omkring 1900 en populær dansepavillon, hvor folk kom langvejs fra for at få sig en svingom. Den gamle pavillon har en ganske særegen charme, som man mærker i samme øjeblik, man træder ind ad døren. Stedet emmer simpelthen af nostalgi og romantik. Væggene er dekoreret af en lokal kunstner med motiver fra omegnen, og udsigten fra stedet med skoven bagtil og fortil Østersøen, Køge Bugt og Øresundsbroen i det fjerne er bare betagende. Her er fred og ro og højt til loftet. Her er rum til fordybelse!

Brug naturen som inspirationskilde

Traktørstedet ligger midt i et stykke uspoleret dansk natur med skov og strand som nærmeste naboer. Her er ingen bilstøj og ingen stress og jag, men de perfekte rammer for et arrangement med plads til fordybelse og nytænkning. Her tjener naturen som katalysator og inspirator til at tænke nyt og skabe bedre resultater. Hold jeres møde i det smukke, lyse og stilrene ”Pakhus” med direkte udsigt til den omkringliggende natur. Brug skoven til en gang ”Walk & Talk” eller besøg Stevns Klint og bliv klogere på stedets fantastiske historie, Gjorslev Gods, Koldkrigsmuseet eller Faxe Kalkbrud. Muligheder er der nok af, hvis I trænger til et afbræk midt i alt det faglige.

God mad og uovertruffen service

Værtsparret Pia og Claus sætter en ære i at servere ærlig og velsmagende mad, lavet fra grunden af friske og meget gerne lokalt producerede råvarer. Inspirationen er hentet fra både det danske og det franske køkken. – Og servicen på Traktørstedet er i en klasse for sig, for med Claus’ baggrund som tjener på nogle af verdens mest respekterede etablissementer, har han altid haft fokus på vigtigheden af den ultimative serviceoplevelse.

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov er især velegnet til dagsmøder, men har I brug for det, er der mulighed for enkel overnatning i Skovvængehus, der ligger bare 10 minutters gang væk.

Steder i samme stil

Rødvig Kro & Badehotel

Anderledes og autentisk mødested!

Få en autentisk badehoteloplevelse med masser af lys og luft, samt gode muligheder for fantastiske gåture og pause til Verdensarv Stevns Klint.

  • 60 min fra København
  • 100 personer
  • 19 værelser

Rødvig Ferieby

Uformelt og alternativt mødested!

I Rødvig Ferieby kan I være faglige i en dejlig afslappet og meget uformel atmosfære. Her er i midt i naturen med ro til at tænke stort og rum til både leg og læring.

  • 60 min fra København
  • 80 personer
  • 26 hytter

Konference og Hotel Klinten

Konferencecenter i rolige omgivelser!

Konference & Hotel Klinten har fungeret som kursusejendom i mere end 35 år, så her ved man, hvad der skal til for at skabe et effektivt møde eller kursus.

  • 60 min fra København
  • 135 personer
  • 58 værelser