text

Holmegaard Gods

Nyd de naturrige omgivelser og store sale - Holmegaard Gods er det perfekte match for møder, seminarer og kurser for medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere.

Tilføj til
Mine steder

I kulturhistoriske omgivelser!

Holmegaard Gods er et perfekt match

Skovridersalen med tilhørende Jagtstue på Holmegaard Gods er det perfekte match for møder, seminarer og kurser for medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere. Vi sætter kvalitet og detaljer i højsædet, så det danner rammen om fortrolige, nærværende og kreative møder midt i den sydsjællandske natur.  I Skovridersalen, som er udstyret med fuldt AV-udstyr, kan I uforstyrret afholde jeres arrangement og samtidig nyde den flotte natur omkring det kulturhistoriske Holmegaard Gods med den fredede hovedbygning.

Lad kreativiteten blomstre

Skovridersalen og den tilhørende jagtstue er indrettet luksuriøst, og er det ideelle sted til afholdelse af effektive og konstruktive møder. De hyggelige rammer får deltagere til at føle sig godt tilpas og giver både muligheden for at arbejde i den store sal eller trække sig tilbage til de behagelige lænestole foran pejsen i jagtstuen.

Ydermere kan man nyde den store terrasse med godsets flotte udsigt over den ydre voldgrav, der delvis omkranser Holmegaard Gods. Her svømmer ænder og blishøns omkring, mens egern tumler omkring i parken, og får dine gæster helt ned i tempo, så ideerne får lov til at blomstre i den smukke natur.

Tid til pause

Holmegaard Gods har faciliteter og et område, der er absolut unikt. På Holmegaard Gods tilbydes en lang række spændende og interessante muligheder for de besøgende. Der vil være mulighed for at indlægge en længere pause, og måske besøge det nye Camp Adventure. Her vil I kunne opleve det nye udsigtstårn, der er bygget med respekt og omtanke for naturen og samtidig få en unik naturoplevelse.

Det er muligt selv at stå for hele arrangementet og dermed blot leje lokalerne med de tilhørende faciliteter eller lade os og vores dygtige samarbejdspartnere byde ind med et fuldt færdigt oplæg til jeres arrangement. Vi hjælper naturligvis gerne med at lave et oplæg, så I får planlagt et perfekt og konstruktivt møde, seminar, event eller teambuilding for jeres medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere.