text

Traktørstedet Højeruplund

Traktørstedet Højeruplund er placeret på kanten af Stevns Klint i naturskønne og historiske omgivelser.

Tilføj til
Mine steder

Møder med unik atmosfære

Historiske og naturskønne møder

Traktørstedet Højeruplund er placeret lige i midten af unik natur og historie. Højeruplunds nærmeste nabo er Højerup kirke, der i 1928 mistede “kortet” til havet og som nu balancere på kanten af Stevns Klint. Samtidig byder området omkring Højeruplund på grønne plæner, eftertænksomhed i mindelunden eller en god gåtur på Trampestien, langs UNESCO verdensarv Stevns Klint for at besøge det gamle Stevns fyr.

Velegnet til både store og små møder

På Højeruplund ved man at møder kommer i mange størrelser.
Derfor findes der ideelle lokaler til de fleste behov uanset om det er stormødet eller mødet der kræver mere intime og personlige rammer.

Det store “Stevnske Frokostbord”

Køkkenet på Traktørstedet Højeruplund byder på alt, hvad hjertet begærer, inden for det klassiske danske køkken. Højeruplund er især kendt for det “Stevnske Frokostbord”, der byder på fisk, lune retter, pålæg og gode oste.

Aktiviteter i området

Hvis i har brug for en pause i løbet af dagen er der god mulighed for at nyde omgivelserne fra den hyggelige terrasse, gå en tur langs Stevns Klint, se den historiske Højeruplund Kirke eller gå på opdagelse i de underjordiske gange på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Traktørstedet Højeruplund står gerne klar med forslag, hvis der er behov for det.