text

Emmaus Galleri & Kursuscenter

I arkitektoniske smukke rammer af en tidligere højskole finder I en anderledes og spændende atmosfære. Her er der plads og mulighed til det meste!

Tilføj til
Mine steder

Tænk nye tanker i provinsen!

Om Emmaus Galleri og konferencecenter

I arkitektonisk smukke rammer af en tidligere højskole finder I en anderledes og spændende atmosfære. Vi byder velkommen med hjertevarme og sikrer en professionel og fleksibel håndtering af jeres møde, konference eller særligt tilrettelagte arbejdsdage.

Vi har lokaler der matcher både den lille intime gruppe på 15 personer og den store konference på +300
Vi håndterer gerne individuelle behov omkring program og kost – også hvis der opstår behov for justeringer på selve dagen.

Mulighed for mange aktiviteter

Kombinér konferencen med andre aktiviteter eller en udflugt. I huset findes et galleri med kunst af nulevende professionelle kunstnere, lokale med bordtennis og plads til bevægelse, og i parken boldbane og bålplads. Der er æblehave og gårdhave med mulighed for luft og lys. Indenfor 25 km er der mulighed for f eks kanotur på Susåen, trætopklatring på Camp Adventure, besøg på Verdensarv Stevns klint, fossiljagt i Faxe kalkbrud eller smuk aftenstemning i parken ved Gisselfeld kloster.

Vi hjælper gerne med at arrangere det praktiske. Ligesom vi også tilbyder morgensang og aftenbål og en guidet tur i galleriet. På stedet findes en spændende galleri-butik med kunst og kunsthåndværk – ligesom Haslev by også byder på spændende indkøbsmuligheder. Emmaus ligger i gåafstand af tog- og busstation.